Brevstem til Europa-Parlamentsvalget 2024
Her finder du information om Europa-Parlamentsvalg 2024:
Hvem kan stemme?
Valgret til Europa-Parlamentet har i Danmark enhver, der er fyldt 18 år, og som herudover
- har dansk indfødsret og fast bopæl i Danmark eller i et af de øvrige EU-lande eller
- er statsborger i et af de øvrige EU-lande og har fast bopæl i Danmark.
Hvis du har spørgsmål hertil, kan du kontakte Borgerservice på 7232 0000.
Brevstemmer – tidspunkt og steder
Alle kan brevstemme i perioden fra søndag den 28. april til torsdag den 6. juni 2024 kl. 16.00.
For at brevstemme skal du medbringe legitimation i form af pas, kørekort eller sundhedskort (gult sygesikringskort).
Du kan brevstemme på:
Hillerød Rådhus
Trollesmindeallé 27, 3400 Hillerød
- Almindelig åbningstid mandag til tirsdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-18 og fredag kl. 10-13.
- Ekstraordinært åben lørdag den 1. juni 2024 fra kl. 10.00 -13.00.
- Grundlovsdag onsdag den 5. juni 2024, kl. 10.00-12.00, dog kun for brevstemmer.
- Torsdag den 6. juni 2024, er der ekstraordinært åbnet fra kl. 09.00.
Hillerød Bibliotek
Christiansgade 1, 3400 Hillerød
- i den betjente åbningstid mandag til torsdag kl. 10-18, fredag og lørdag kl. 10-15.
- 1. maj og Grundlovsdag den 5. juni 2024 fra kl. 10-12.
- Torsdag den 6. juni 2024 kan der kun brevstemmes frem til kl. 16.00.
Skævinge Bibliotek
Hovedgaden 16 C, 3320 Skævinge
- i den betjente åbningstid mandag og onsdag kl. 12-17 og torsdag kl. 09-14.
- 1. maj og Grundlovsdag d. 5. juni 2024 er der lukket.
Hjælpemidler til rådighed ved brevstemmeafgivningen og på valgdagen
Både ved brevstemmeafgivningen og ved afstemning på valgdagen kan du få stillet følgende hjælpemidler til rådighed:
-
Sort pen til afkrydsning
-
Ikke håndholdt lup
-
Ikke håndholdt led lampe
Ved brevstemmeafgivning på rådhuset og på afstemningsstedet Royal Stage på valgdagen stilles der et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV og et hæve-/sænkebord til rådighed.
Stemme i eget hjem
Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på afstemningsstedet, kan du brevstemme i eget hjem.
Eget hjem dækker alle boformer f.eks. egen bolig, herunder ældrebolig.
Du kan søge om lov til at brevstemme i eget hjem via en blanket på Hillerød Kommunes hjemmeside eller ved at sende en e-mail til borgerservice@hillerod.dk, hvorefter blanketten vil blive sendt elektronisk til din e-boks, når blanketten er tilgængelig. Du kan også ringe til Borgerservice på tlf. 7232 0000 og bede om at få blanketten tilsendt.
Overflytning til andet afstemningssted
Har du et handicap eller nedsat førlighed, kan du efter ansøgning afgive din stemme på valgdagen på et andet afstemningssted i kommunen end det afstemningssted, du er tilknyttet i henhold til valglisten.
Ansøgning om flytning af afstemningssted kan indgives til Borgerservice fra søndag den 12. maj 2024. Sidste frist for indgivelse af ansøgning er kl. 12.00 fredag den 31. maj 2024.
Valgkort
Hvis du ikke har modtaget dit valgkort tirsdag den 4. juni 2024, eller der er fejl i valgkortet, skal du kontakte Borgerservice på tlf.: 7232 0000.
Valgdagen – tidsrum for afstemningen
Søndag den 9. juni 2024 har afstemningsstederne åbent fra kl. 9.00-20.00.
Har du brug for mere information?
På Hillerød Kommunes hjemmeside finder du yderligere information om valg, bl.a. om valgsteder og regler for valgplakater.