Om dette arrangement
Foredrag: Vi skaber selv fremtidens natur
Kjeld Hansen har gennemrejst vores yndige land fra Skagen til Gedser, fra Filsø i Vestjylland til Amager Strandpark for at besøge og studere en ny tids natur. Han har gennemtrawlet Danmark for at finde opskriften på alle tiders natur. Søer, vandløb, skove, enge, overdrev – ja, sågar moser og heder kan genskabes ad libitum. Og finansieringen mener han også, der er råd for…
Underholdende foredrag med smukke billeder og efterfølgende debat.
Kjeld Hansen er journalist og forfatter og har senest udgivet bogen Velkommen til fremtidens landbrug (2021). I 2023 oversatte Kjeld Hansen Dave Goulsons populære bog Silent Earth om alverdens insekters skæbne, som på dansk har titlen Den tavse klode.
Danmarks Naturfredsningsforening Hillerød står for arrangementet i et samarbejde med Hillerød Bibliotek